FAQ

Hvad hvis min cykel går i stykker på turen?
Mange defekter på cyklen kan ordnes på stedet med lidt fingerfærdighed. Hvis dette ikke er tilfældet, gør guiden sit yderste for at skaffe afhentning til dig og din cykel det nærmest mulige opsamlingssted. Er dette ikke muligt hjælper vi dig til nærmeste sted, hvor du kan tage en taxa eller offentlig transport til nærmeste cykelbutik, eller alternativt tilbage til hotellet. Transporten er for egen regning, men vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe dig.

Hvad hvis jeg får en skade på turen?
Guiden har et førstehjælps-sæt med på turen, som kan afhjælpe mange mindre skader, som sår og rifter efter styrt osv. Er det ikke muligt for guide/gruppen at hjælpe dig, rekvirerer vi hjælp.
Husk altid at have Det blå sygesikringsbevis med på turene. Vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe dig. Udgifter i forbindelse med afhentning og/eller transport er for egen regning.

Rejseforsikring?
En rejseforsikring dækker ved sygdom og uheld undervejs og sygdom eller skader inden selve turen. Kontakt dit forsikringsselskab og hør mere om hvordan du er, eller kan blive dækket.

Hvad er guidernes rolle?
Guiderness arbejde består i at finde vej, og holde gruppen samlet så alle når sikkert frem. Herudover afstemmer guiderne hastigheden i gruppen så der køres kontinuerligt i et tempo, hvor alle kan være med. Guiden sørger også for at indlægge pauser, når der er behov for det eller ønske herom. Omdrejningspunktet for guiden er at alle får gode oplevelser undervejs.

Hvad bør jeg medbringe til turen?
Du kan få inspiration til en pakkeliste her

Hvordan er hotellet?
Hotellet som vi benytter har gode komfortable værelser, med eget bad og wc. Hotellets restaurant tilbyder en stor og varieret morgen- og aftenbuffet hvor du kan spise alt hvad du har lyst til.
Herudover har hotellet en dejlig wellnessafdeling med pool-, saunaer og dampbad som du frit kan benytte under hele opholdet. Det kan være rigtig dejligt at få løsnet op i musklerne efter en god dag på sporene. Herudover er der mulighed for bestille wellness- og massagebehandlinger på hotellet.
Wellness og massagebehandlinger er ikke inkluderet i prisen og bør bestilles forud. Kontakt os for priser og hjælpe til bestilling.

Vejret?
Vejret i Harzen kan være omskifteligt pga. af bjergene. Guiden tjekker altid den aktuelle lokale vejrudsigt inden turstart. Vi kører som udgangspunkt uanset hvordan vejret er. I enkelte tilfælde giver det mening at udsætte starten en halv eller hel time, men det sker sjældent.

Skal jeg vælge hardtail eller fullsuspension? 
Valg af cykeltyper til en Harzen tur er lidt et "religionspørgsmål". Jeg har gennemført rigtig mange rejser i Harzen på min hardtail MTB, og haft dejlige oplevelser på den. Med tiden er jeg også blevet rigtig glad for min Fully, som er mere komfortabel på tekniske sporsektioner. 
Hvis du har en af hver, så tag fully´en, men en hardtail kan sagtens klare turen også.

Hvilke dæktyper er bedst til turene? 
Sørg for at du har monteret et et sæt dæk med grove knopper på din MTB, og gerne et dæk af nyerere dato, som ikke er slidt. Hvis du ønsker mest muligt komfort på turene, så vælg et så bredt dæk som muligt.

Hvor meget/hvilket tøj til turene? 
Da vejret i Harzen kan være omskifteligt i løbet af dagen, bør du medbringe en så stor cykelgarderobe som muligt. Personligt har jeg for det meste en tør undertrøje, et par skiftesokker og skiftehandsker med i min rygsæk, så jeg har mulighed for at skifte til frokost, hvis vejret skulle skifte undervejs.
Bemærk også at vi oftest holder frokost- eller kaffestop på en lille bjergtop. Det kan efterfølgende føles meget koldt at køre ned igen, så tænk evt. over at medbringe en vindvest og et sæt løse ærmer.

/Morten Nielsen
Guide & indehaver af MTBmedia