Pingel MTB Bike & Fun, Næstved

Mountainbike-ophold i Harzen


Om Hotel Landhaus Foresta

Hotel Landhaus Foresta er beliggende ved en af Braunlages mange skovområder, og dog alligevel kun ca. 200 mtr. fra Braunlage centrum.

Den populære Bikepark Braunlage ligger indenfor få hundrede meter og her finder du 18.000 meter udfordrende spor med hop, drops og meget mere.

Hvis du er til de mere almindelige mountainbikespor, finder du masser af spor og ruter, som du kan køre løs på.

Hotellet byder på hyggeligt møblerede værelser i landlig stil. Landhaus Foresta serverer morgenbuffet på hotellet og en 3-retters aftenmenu på naborestauranten, som ligger to minutters gang fra hotellet.

I hotellets lille hyggelige bar kan du nyde forskellige drikkevarer om aftenen.

Efter en god tur på mountainbiken kan du slappe af i hotellets spa og dampbad, eller du kan benytte hotellets sauna mod et mindre gebyr.

Hotellet har et aflåst cykelrum og vaskemuligheder til cyklen.

Det 3-stjernede hotel byder på mange afslapningsmuligheder. Du kan nyde hotellets rolige have eller slappe af ved pejsen, og du har mulighed for at bestille massage og wellnessbehandlinger på Landhaus Foresta. (Wellnessbehandling og massage skal bestilles forud. Vi er gerne behjælpelige med at reservere og fremsende samlet tilbud)

Vejledende program


Torsdag d. 14/9 
Ankomst til hotellet. I kan officielt tjekke ind fra kl. 15.00. Hvis I ankommer tidligere, og værelserne ikke er klar, er det muligt at klæde om på hotellet, og tage på en cykel-, eller sightseeing-tur i området.
Vi er gerne behjælpelige med at foreslå ture efter GPS, eller kort.

Aftensmaden spises på naborestauranten, få minutters gang fra hotellet.

Fredag d. 15/9 
Morgenmad på hotellet fra kl. 8.00.
Afgang på guidet tur kl. 9.30. Der køres i to grupper efter niveau og ønsker.

Aftensmaden spises på naborestauranten, få minutters gang fra hotellet.
Herefter "after-bike", hygge eller hvad man nu er til...

Lørdag d. 16/9 
Morgenmad på hotellet fra kl. 8.00.
Afgang på guidet tur kl. 9.30. Der køres i to grupper efter niveau og ønsker.

Aftensmaden spises på naborestauranten, få minutters gang fra hotellet.
Herefter "after-bike", hygge eller hvad man nu er til...

Søndag d. 17/9 
Morgenmad på hotellet fra kl. 8.00. 
I skal have tjekket ud fra værelserne senest kl. 11.00.
Hvis I vil ud og cykle en tur på egen hånd om søndagen, er det muligt at tjekke ud fra værelset og lade sin bagage stå på hotellet, for derefter at komme tilbage for at klæde om og gå i bad i hotellets "wellnessafdeling".
Vi er gerne behjælpelige med at foreslå ture efter GPS, eller kort.

Opholdet er inklusiv

  • Morgenbuffet under opholdet
  • aftenmenu under opholdet
  • Sikker opbevaring af din cykel
  • Mulighed for vask af cykel
  • Fri brug af wifi
  • Gratis parkering
  • Mulighed for "sen udtjekning"
  • To MTB-guider d. 15/9 + 16/9

Se fotos fra hotellet

tryk her
Landhaus Foresta, Braunlage, Harzen, mountainbike

Top beliggenhed, tæt ved spor, ruter & bikepark

Her får du et hotel med en tip-top beliggenhed, tæt ved nationalparkens højeste bjerge, masser af mountainbikeruter- og spor, samt Harzen største bikepark.

 

Singletracks og skræddersyede spor

Vil du køre mest muligt singletrack, og gerne væk fra de officielle ruter? Guiderne tager dig med på spændende ture i området.

Landhaus Foresta, Braunlage, Harzen, mountainbike

Fotos fra Hotel Landhaus Foresta

Hotellet er hyggeligt indrettet i landlig stil - se billeder fra hotellet på linket nedenfor.

Landhaus Foresta, Braunlage, Harzen, mountainbike

Populært MTB-hotel

Hotel Landhaus Foresta er et af Harzens populære MTB-hoteller.

Hotel Landhaus Foresta

Adresse
Am Jermerstein 1
38700 Braunlage
Rutevejledning
Telefon
Ring 53 78 10 20
E-mail

Praktiske oplysninger

Ankomst/Afrejsetidspunkt
Ankomst fra kl. 15.00 - Afrejse senest kl.11.00

Bemærk:
Hotellets restaurant er lukket for aftensmad onsdage. Der findes flere gode restauranter i gå-afstand fra hotellet.

Turistskat
Du betaler kurskat/turistskat på ca. 2,30 Euro pr. person pr. dag. Kurskatten opkræves på hotellet ved ankomst/afrejse.

Betaling
Opholdet betales ved afrejse fra hotellet. Der kan betales med Visa og MasterCard på hotellet.