Kummelberg - et besøg værd på MTB

Kummelberg, harzen, mountainbikes, mtb, mtbiharzen.dk, singletracks

Kummelberg er et skønt hotspot for mountainbikere, da du både bliver belønnet med en dejlig cykeltur op- og ned ad bjerget.
Herudover har du på toppen af mulighed for at besøge Waldgaststätte Bismarckturm.

Waldgaststätte Bismarckturm har både indendørs- og udendørs servering, og du kan få alt fra kaffe og kage (og her taler vi store lækre stykker kage!!!) til store schnitzler, vand, Weissbier og meget, meget mere...

Brocken, Harzens højeste bjerg

Brocken Attack, Mountainbikes, Harzen, spor, ruter, singletracks, mtbiharzen.dk,

Flere mountainbikere har det som en fast tradition at køre til toppen af Brocken, når de er på tur i Harzen. Det kan være modbydeligt hårdt at tage turen til toppen, specielt hvis man tager den ondest mulige tur op. Den onde tur er den som blandt danske mountainbikere går som; Brocken Attack.

Denne opkørsel er ca. 4 km. lang og med sine over 500 højdemeter får du virkelig mulighed for at få testet mælkesyren i benene. 

Der er heldigvis også andre og lettere veje til Brockens top...

Grosser Knollen i Sydharzen

Grosser Knollen, harzen, mountainbikes, mtb, mtbiharzen.dk, singletracks

Et af mine personlige favorit-hotspots i Sydharzen er Grosser Knollen, som ligger mellem byerne Herzberg og Bad Lauterberg. Grosser Knollen ligger i ca. 700 mtr. højde og på toppen finder du et lille og superhyggeligt Gasthaus, hvor du både kan spise, drikke og ordne toiletbesøg mm.

Kan du bare ikke få nok af udsigten, så tag en tur op i udkigstårnet, hvor der er en formidal udsigt over den sydlige del af Harzen...

Achtermannshöhe nær Braunlage

Achtermanshöhe, Braunlage,  mountainbikes, Harzen, singletracks,

Når vi guider mountainbikegæster med base i Braunlage, så sker det ofte, at vi tager dem med en tur op til toppen af Achtermanshöhe på førstedagen.

Fra toppen af Achtermanshöhe har vi, i godt vejr, en fantastisk udsigt over Harzen, og vi kan blandt andet se direkte over på nogle af Harzens højeste bjerge; Brocken og Wurmberg.

Rabenklippe nær Bad Harzburg

Rabenklippe, Bad Harzburg, Brocken, Harzen, Mountanibikes, Spor, ruter, Singletracks

Et par kilometer fra Bad Harzburg, tæt ved Eckertal, finder du Rabenklippe, hvor du finder et Gasthaus med en fantastisk udsigt. ​Waldgaststätte Rabenklippe, som stedet officielt hedder, har den sjove egenskab at du nærmest skal trække din cykel gennem restauranten for at komme videre på sporet..

På stedet kan du for eksempel nyde frokosten med udsigt til Brocken, eller du kan prøve en af husets lækre kager. Serveringen kan, alt efter vejret foregå både inden- og udendørs da her også er en stor terrasse...