harzen, mountainbikes, mtb, mtbiharzen.dk, spisesteder

25-3-2018

Undgå at "gå kold før tolv"

Når sulten og tørsten melder sig undervejs på cykelturen, så er det godt at vide hvor du finder det nærmeste Gasthaus, så du ikke går sukkerkold. Det er specielt godt at vide, hvis du kører på egen hånd og ikke har en lokalkendt guide som kender området. Alternativt kan du planlægge din tur hjemmefra, således at du lægger din rute forbi et spisested.

Heldigvis finder du mange hyggelige spisesteder undervejs på Harzens officielle MTB rutenetværk og herudover kender vi, og Harzens øvrige guider også en lang række caféer, restauranter mm., hvor du er velkommen til at svinge ind og få dig en velfortjent frokost - også selv om du er beskidt og svedig.

Hvad kan man få?
Menukortet svinger meget fra sted til sted, men oftest er det traditionel tysk mad, det vil sige retter med "gods i" og i rigelige mængder.

De fleste af stederne kan du også bestille lettere retter, heriblandt lækre salater, hvis du ikke lige orker at kværne en "schnitzel med pommes", inden at du skal videre på tur.

Priserne for mad og drikkevarer er yderst rimelige, og du kommer langt med 12-15 Euro for både mad og drikkevarer.
Husk at medbringe kontanter til dit Gasthaus-besøg, da det i de fleste tilfælde ikke er muligt at betale med kreditkort.
Værterne er også flinke til at lade dig få vand til drikkeflasken, så du er godt tanket op til den videre tur.

Her finder du spisesteder
I kortsættet; Der Harz für Mountainbiker, finder du en masse spisesteder, som ligger langs det 2.200 kilometer lange rutenetværk. Du se fotos med eksempler fra kortsættet nedenfor.

Vær dog opmærksom på, at flere af stederne har en ugentlig lukkedag (Ruhetag), så du kan møde en låst dør, hvis du rammer denne lukkedag.

Når du booker dit ophold her på siden hos os, så tilbyder vi blandt andet at lave GPS-ruter til dig, som du kan følge på dine ture.
Udover at vi laver fede ture til dig, så tegner vi selvfølgelig også gerne ruten forbi et Gasthaus, så du ikke skal bekymre dig om at finde et spisested.

Læs mere om kortsæt med spisesteder

Ovenfor: eksempler på afmærkede spisesteder.

De officielle MTB-ruter
De officielle ruter er et 2.200 kilometer stort netværk af mountainbike-ruter i Harzen. Ruterne er velegnede til begyndere og letøvede mountainbikere, eller til øvede mountainbikere som ikke nødvendigvis søger de mest tekniske og udfordrende spor. 
Når du køber kortsættet, får du mulighed for at downloade alle ruter som GPX-filer til din GPS.

Trailpakke
Med en Trailpakke får du leveret sjove, spændende og udfordrende MTB-ture, og gerne væk fra de officielle spor, så du oplever mest muligt singletrack. Vi tegner gerne dine ruter så en eller flere ture går forbi Rabenklippen.

Vi tegner ture og ruter efter dine ønsker, og leverer turene til dig som GPX-filer. Du skal så bare overføre filerne til din GPS, og følge navigationen rundt i området. Så er det nemt at finde Harzens hotspots.

0 kommentar(er)

Smid en kommentar...