På E-MTB i Harzen

Har du lyst til at opleve herlige Harzens på mountainbike, men mangler du lige de sidste kræfter i benene til at overskue klatreturene op til bjergtoppene - eller er du bekymret for at gå kold på en lang dagstur?

Her er løsningen!

Lej en E-Mountainbike, og få 100% rygvindsgaranti
Med en E-MTB kommer du let rundt på Harzens mange spor og samtidig får du masser af frisk luft og motion.

En E-MTB er udstyret med en elektrisk hjælpemotor, som via et kraftigt batteri, hjælper dig afsted på lange ture i terrænet.
Cyklens hjælpemotor kan typisk indstilles på tre niveauer, så du bestemmer selv hvor meget hjælp du vil have når du kører afsted.
Du kan nemt tilpasse indstillingerne fra styret under kørslen.

Kører du på cyklens laveste ydelse/niveau, er det ikke ualmindeligt at du kan køre langt over 100 km. på en opladning. Er du typen som skal have "fuld knald" på under det meste af cykelturen kan du forvente ca. 70 km +/- på en opladning.
Når du er færdig med dagens tur lader du batteriet op om natten, så cyklen er klar til næste dags tur, med flere skønne MTB-oplevelser.

E-MTB, Harzen, udlejning, lejecykler, MTB, mountainbikes

E-Mountainbikes
- kan lejes både som hardtail og fully...

Det er let at køre på en E-MTB 
Cyklen kører praktisk talt som en helt almindelig mountainbike og kan forholdsvis nemt køres af alle, som har lært at cykle :)
Det vil sige at du træder i pedalerne helt som normalt og hjælpemotoren hjælper dig blidt fremad.

Hvis du når en fart af ca. 25 kmt. og derover, så slår hjælpemotoren fra og cyklen bliver tungere at træde, indtil du igen rammer 25. kmt. eller derunder.

En fed fornemmelse
Jeg har selv haft fornøjelsen af at testkøre en E-MTB gennem en hel dag i Harzens bjerge. Jeg må indrømme at jeg var meget positivt overrasket over oplevelsen.
Cyklen er utrolig behagelig at køre på, og fornemmelsen af hjælpemotorens ydeevne kan virkelig mærkes på de lange seje bakker.

Du skal ikke regne med at det er en loppetjans at køre på E-MTB, for du skal naturligvis stadigvæk træde i pedalerne hele tiden, for at drive cyklen frem.
En E-MTB giver altså ikke kun fede oplevelser, men også dejlig motion.

Hvem skal køre på E-MTB?
E-MTB´en henvender sig til mange forskellige brugere, og åbner op for at alle, som har lyst til at køre på mountainbike, kan få fede oplevelser i terrænet.
Nedenfor har jeg listet et par oplagte eksempler:

Eksempel nr. 1
En gruppe på ti personer tager på MTB-ophold i Harzen. De otter af p
ersonerne er i god form til at cykle lange dagsture. 
To personer i gruppen har ikke fået trænet ret meget op til turen og formen er derfor ikke specielt god. Normalt vil disse to personer blive presset på konditionen i løbet af dagen og sandsynligvis hænge langt nede, når der klatres på bakkerne.
Ofte vil de to personer forlade gruppen undervejs i løbet af dagen og køre tilbage til hotellet alene.

Med en E-MTB får de to personer mulighed for at komme med rundt på turene, sammen med de øvrige deltagere, på hele turen. 

Eksempel nr. 2:
En gruppe på fire, forholdsvis let øvede mountainbikere, skal sammen på deres første MTB-ferie til Harzen.

Det er dermed også første gang at gruppen skal stifte bekendskab med lange stigninger, og det kan være en hård omgang hvis man ikke rigtig ved, hvad man går ind til.

Med en E-MTB får de fire personer mulighed for at få en god førstegangsoplevelse med de lange seje stigninger, uden at "køre sig selv i hegnet.."

Book din E-MTB her og få en god pris på leje
Når du booker dit MTB-ophold gennem mtbiharzen.dk, kan du også samtidig leje en E-MTB til en yderst favorabel pris gennem en af vores samarbejdspartnere. Du får simpelthen et pakketilbud med ophold og lejecykel inkluderet.

Når du bestiller dit ophold, kan du under reservationen angive at du vil have tilbud på leje af cykel.
Vi kontakter dig med et uforpligtende tilbud og aftaler efterfølgende de praktiske detaljer, hvis du ønsker at leje.

Du kan selvfølgelig også leje cykel gennem os uden at bestille ophold her på siden.
Prisen vil i så fald være højere.

Vil du høre mere om mulighederne for at leje E-Mountainbikes, så kontakt os